Uopfordret ansøgning til LiqTech Plastics som produktionsmedarbejder
LiqTech Plastics A/S
Benshøj Industrivej 1, 9500 Hobro
Vi har ambitiøse planer for fremtiden, og leder derfor efter gode kolleger som vil være med til at sikre fabrikkens udvikling og vækst – hvorfor ord som samarbejdsånd, fleksibilitet er stabilitet er vigtige nøgleord for os.
I LiqTech Plastics producerer vi plastløsninger inden for både spåntagende bearbejdning, svejsning, limning samt bukning, og vi sætter en ære i at være kundens foretrukne leverandør.
Vores produktion er opdelt i 4 overordnede afdelinger, som håndterer og bearbejder produktet gennem hele fremstillingsrejsen.
I nedenstående kan du læse mere om hver enkelt afdeling, og om hvad du skal være opmærksom på i hvert område.
CNC – afdelingen
Det er i denne afdeling produkterne starter deres fysiske rejse. Når teamet i CNC-afdelingen modtager arbejdstegningerne på en ordre, står de for at programmere CNC-maskinerne i SolidCAM, så vores 3-, og 5-aksede maskiner er i stand til at dreje og fræse plastpladerne i den rigtige form og de rigtige mål. I afdelingen udføres CNC-fræsning og CNC-drejning i stort set alle plasttyper, og vores produktionsområde har kapacitet til at udføre både store og små produktioner.
Forudsætninger for at søge job i denne afdeling:
Plastbearbejdning stiller særlige krav til både medarbejder og maskine, derfor er det en forudsætning at man har et vist kendskab til CNC-maskinerne og gerne til CAM-programmering. En kommende kollega i CNC-afdelingen har derfor en baggrund som Industritekniker, maskinarbejder eller maskinsnedker.
Svejseafdelingen
I svejseafdelingen arbejder teamet med plastsvejsning af rørsystemer, tanke, kar, rør og fittings samt meget andet inden for plastsvejsning.
Der udføres følgende typer svejsning:
- Stuksvejsning
- Muffe-dorn svejsning
- Spejlsvejsning
- Ekstrudersvejsning af PE / PP
- LuftsvejsningTeamets arbejdsopgaver inkluderer bl.a. opgaver som opbygning og opsvejsning af plastkar, -tanke, -beholdere samt diverse plastkonstruktioner i forskellige størrelser og udformninger samt limning og montering (inde som ude) af mindre rørsystemer i plastmateriale.
Forudsætninger for at søge job i denne afdeling:
Det er vigtigt at du kan bruge dine hænder til detaljeret arbejde, og at du har sans for kvalitet og ensartethed.
Det vil være en fordel hvis du har uddannelse eller erfaring inden for plastsvejsning, men du kan også have en håndværksmæssig baggrund og et ønske om at prøve noget nyt.
Hvis ikke du allerede har et plast- svejsecertifikat og USME-/ UVE certifikat vil det være en forudsætning, at du er villig til at opnå dette i din første tid hos LiqTech Plastics.
Pladefræserafdelingen
Arbejdsbeskrivelsen for medarbejdere i Pladefræserafdelingen er meget lig beskrivelsen for CNC-afdelingen. I denne afdeling arbejder du også med alle plasttyper samt står for programmering af vores CNC-pladefræsere, i SolidCAM.
Der vil være en grundig oplæring for alle nye medarbejdere, således, at du bliver klædt på til selv at kunne håndtere maskinerne og træffe egne beslutninger.
Forudsætninger for at søge job i denne afdeling:
Vi ser gerne at du har baggrund som industriteknikker, maskinarbejder eller du kommer måske fra træindustrien, som maskinsnedker/møbelsnedker, hvor du måske også har arbejdet med SolidCAM eller anden CAM-programmering.
Afdeling 4
Afdeling 4 er vores lidt særlige afdeling, her får du rig mulighed for at ’nørde’ med dit håndarbejde.
I denne afdeling udføres specifikke håndarbejdsopgaver inden for svejs, pladebuk og bøj i polycarbonat – det er opgaver der kræver et særligt øje for detaljen og nogle gange også at du er god til at tænke kreativt. Eksempler på produkter vi laver i denne afdeling er: bordplader, stænkskabe og afskærmning til maskiner.
Forudsætninger for at søge job i denne afdeling:
For at arbejde i denne afdeling skal du være god til at tænke i alternative/kreative løsninger. Du skal også gerne være lidt af en multikunstner inden for håndværksfagene samt have noget erfaring fra plast-, metal- eller træindustri.
Det er en vigtig forudsætning for alle afdelinger, at du taler og forstår problemfrit dansk, og det er en fordel såfremt du også kan kommunikere mundtligt/skriftligt på engelsk.
Rent personligt søger vi altid kolleger der kan nikke ja til følgende:
- Du har konkret og relevant erfaring fra en lignende fabrik/produktion, og kender spillereglerne herfor
- Du har i et eller andet omfang ”håndværksmæssig tæft” – kan bruge dine hænder, og har sans for kvalitet og detalje
- Du kan lide hverdagen i en fremstillingsvirksomhed – også selvom det betyder perioder med travlhed
- Du har mod på, og lyst til, at udvikle dig personligt, i vores produktion – herunder også tålmodighed til at lære vores processer grundigt at kende, så vi altid leverer kvalitet
- Du kan lide at være en del af et positivt arbejdsmiljø, hvor alle løfter i flok, og hvor ingen er vigtigere end andre
- Du ser det som en fordel at vi består af mange forskellige mennesketyper og kulturer, og du kan socialt begå dig heri
- Du trives med at vide at du hver dag har været en succes, og anskuer produktionsmål som et godt styringsværktøj hertil
- Du ved hvor vigtigt det er at vi alle kan regne med hinanden hver dag, og du er selv mødestabil som en selvfølgelighed
Om LiqTech Plastics og fremtiden
Arbejdsstedet er på fabrikken i Risskov.
I produktionen arbejder vi på 2-holdsskift.
- Vores dagskift er på 37 timer fordelt på en 4 dages uge (mandag-torsdag, hvor arbejdstiden placeres i tidsrummet mellem kl. 06:00-18:00)
- Vores aftenskift er på 34 timer fordelt på en 4 dages uge (mandag-torsdag kl. -14.30 – 23.30)
Vi tilbyder ordnede ansættelsesforhold efter DI overenskomst - med løn, fritvalgsordning, pension og sundhedsforsikring.
Alle nye kolleger hos LiqTech Plastics tilknyttes en mentor i introduktionsperioden – der sikrer en grundig oplæring i arbejdsopgaverne, samt en præsentation til virksomhedens forhold og kolleger.
For øjeblikket er vi samlet set ca. 35 kolleger, omkring produktionen. Øvrige Liqtech Plastics tæller ca. 6. Vi er en del af en koncern, der består af 4 forretningsselskaber (hvoraf vi er det ene) samt en række fælles-funktioner, og samlet set består LiqTech-gruppen af ca. 130 ambitiøse mennesker.
Om ansættelsesprocessen
Kunne du tænke dig at blive en del af en spændende udviklings- og vækstrejse, og synes du at de nævnte arbejdsopgaver lyder spændende, så vil vi gerne høre fra dig.
Såfremt vi har et aktuelt akut behov – som vi ikke får løst via jobbanken – vil konkrete stillinger bliver opslået her på vores hjemmeside. Hold derfor gerne øje hermed.
Du søger uopfordret ved at klikke på ansøgningsknappen – hvorefter du uploader dit CV (- vær OBS på at vi ikke håndterer CV’er der er fremsendt af andre veje).
Anfør venligst hvilke afdelinger du primært er interesseret i at tiltræde.
Alle CV’er der registreres til det uopfordrede opslag bekræftes automatisk, og såfremt vi får mulighed for at gøre brug af din uopfordrede ansøgning, vil du høre aktivt fra os pr. mail eller telefon og senere i processen, vil du blive inviteret ind til rundvisning og samtale på virksomheden.
Har du spørgsmål til os, vedrørende en eventuel ansættelse i produktionen hos LiqTech Plastics, kan du sende en mail til os på recruitment@liqtech.com (OBS – vi modtager ikke CV’er på denne mail).